Klubnyheder

Fra mandag den 26/10-2020 gælder følgende vigtige retningslinjer for motionsspillere

29. oktober 2020, 12.20

Fra mandag den 26/10-2020 gælder følgende vigtige retningslinjer for motionsspillere (baneudlejning) i HBK:

· Du skal være omklædt hjemmefra og må tidligst gå ind i klubben 3 min. før din træningstid.

· Gå direkte i hallen til din bane - på ulige klokkeslæt skal du gå til venstre og på lige klokkeslæt holder du til højre.

· Alt træning/spilletider forkortes til at være max. 50 minutter.

· Du har således min. 5 minutter til rengøring omkring din bane efter HBK's retningslinjer og forlade hallen.

· Du opfordres til at tage hjem for bad/omklædning.

· Efter spil må kun 10 personer omklæde samtidigt i hvert omklædningsrum. Vent i Caféen hvis der er kø.

· Det er vigtigt, at du når at forlade hallen, inden de næste spillere ankommer, så I ikke kommer i kontakt.

· Fra mandag den 26/10 skal der bæres mundbind fra du træder ind af hoveddøren i HBK. Mundbind tages først af, når du starter opvarmning/spil, og det skal tages på igen med det samme efter træning.

· HBK Café holder åbent efter gældende retningslinjer for restauranter. Følg de anviste regler fra Dorte. Du opfordres også til at støtte Caféen ved at købe take-away mad i denne svære tid.

Bestyrelsen opfatter hver udlejningsbane som et separat hold, og derfor må I ikke blande spillere mellem banerne. Det er vigtigt, at spillere på hver bane holdes isoleret hver for sig.

 

Sammen med vores halinspektør (Dorte) og trænerne er der lavet konkrete rengøringsprocedurer for at minimere smitterisikoen i klubben. Men alle spillere skal hjælpe med at holde høj standard for rengøring, afspritning og afstand til hinanden, så HBK fortsat er et dejligt og sikkert sted at opholde sig.

 

Det er vores fælles ansvar!

 

Med ønsket om fortsat god badmintonmotion for jer alle i HBK.

 

Motionistudvalget 

Hans Madsen


Klubnyheder